I går blev den nye padelbane på Bamsebo Camping officielt indviet. Det skete i samarbejde med Ulstrup IF, som vil stå for driften af banen. Vi håber, at både vores gæster og de lokale borgere vil få stor glæde af denne nye facilitet.

Borgmester Lars Storgaard holdt en indvielsestale og fremhævede vigtigheden af sådanne tiltag for lokalsamfundet. Derudover lykønskede Knud Pedersen, forperson for LAG Randers-Favrskov, også med den nye bane.

Efter talerne blev der serveret pølser og LAG-kage, og gæsterne kunne nyde en spændende opvisningskamp på den nye padelbane.

Vi ser frem til at byde både gæster og lokale velkommen til mange sjove og aktive timer på banen!